UNDA - 8 m R-båd

22-januar

Renovering januar 2022

04. januar 2022

Så blev Kim Haugaard (KH-marine) færdig med kølen. Det bliver nødvendigt at forlænge roret så det får et pænt forløb i forhold til kølen. Afslutningen nederst (det stykke med ror lejet) kan afmonteres, for ellers kan roret ikke komme af og på. Helt rart at få den udfordring løst, kunne ikke umiddelbart selv se hvordan det kunne gøres,  men Kim trådte til med lidt fintænkniing og opfinderlyst, og resultatet blev fint og fungerende - super. Jonas (JS-yacht) har slebet overbygningen og sprøjtet den med sprøjte spartel. Bliver slebet i morgen og sprøjtet med grundmaling. Vi har været i Århus og hentet en ny 10kw elmotor ved Firmaet Solbaaden, Det bliver fremdriften i stedet for den gamle dieselmotor.

06. januar 2022

Lars fra Viking museet er gået igang med læderarbejde . Han har fået et helt ko skind , så han er ved at beklæde de rustfri rør der hvor ror bænken hviler ,han også igang med at lave læder til vantskruerne . Det er bare noget han kan, det bliver så flot.

08. januar 2022

Så fik jeg startet op på opskæring af mahoni træ til 14 stk luger til skabene ved masten i kahytten. Der gik en dag med opskæring af træ til rammer og lameller. Derefter en dag med at fræse kanter på lamellerne så de er klar til slibning. Afsluttes med at det skal have bejdse og 4 gange lak inden montering i rammerne.

13. januar 2022

 Båden blev færdigmalet i går og der blev ringet til vognmanden som kommer kl 9,30 i dag, da var han i området

17. januar 2022

Så er båden kørt på plads igen og Knud Peters båd (SAFIR 24) er også placeret som det fremgår af billederne. Hele transport og rokade af både gik rigtig fint, med hjælp af den store traktor på gården var det ingen sag. UNDA er rettet op med donkraft så den står i lod og vater så det passer med vandlinje. Den sidste aptering ved kortbordet kunne derfor laves med vaterpas. Nu er kortbordet monteret og der er også lavet en lille bænk ved kortbordet.

 

januar 2022

Arbejdsopgaver og renoveringer lavet i januar 2022

foto fra perioden startende 01/01- 2022 og frem til 17. januar

 

nach oben